Spring til indhold

Udskiftning af vinduer

Selvom vi er inde i den mørke vinter, så er der intet, til hinder for at vi får lavet nogle af de reparationer, som vi længe har gået og planlagt. Vi kom ikke i gang med dem i løbet af sommeren, men vi skal i gang nu. En af de reparationer, som vi skal have lavet først, er udskiftning af vinduer oppe på første sal. Det er faktisk et projekt, vi har vidst, bliver nødvendigt at få lavet i lang tid. Egentlig så havde vi en plan om at starte projektet en gang i løbet af det kommende forår, men vi opdagede forleden dag, at det er helt galt med rammerne. De er utætte. De har altså også rigtigt mange år på sig.

Hvilke vinduer er bedst?

Så jeg har været i gang med at undersøge, hvor jeg kan finde de bedste vinduer. Jeg har fundet en montør, som har fortalt mig, at han arbejder med vinduer fra to firmaer. Der er ikke de store prisforskelle, men der er forskellige størrelser på vinduerne.
Han foreslog, at jeg måler de eksisterende vinduer og derefter kigger på udvalget af Velfac vinduer, som han har. Og hvis der er nogle af vinduerne, som han ikke kan tilbyde fra Velfac, så kan det godt tænkes, at forhandleren af Rationel vinduer kan tilbyde at lave vinduer i specielle mål. Derfor er jeg lige nu igen med at måle og tegne vores vinduer. Derefter skal jeg ind på montørens site for at se, om han har vinduer i de mål, som vi har brug for.

Forberedelser

Samtidigt har jeg så også været i gang med at flytte møblerne ud af to af værelserne oppe på førstesalen. Det børnenes værelser. De skal ikke overnatte i et værelse med presenninger for ruderne. Det bliver for koldt for dem. Så de skal sove nede i stuen, indtil montøren er færdig med arbejdet. Så kan vi flytte dem tilbage til deres værelser. Men fordi der alligevel vil gå, nogle dage inden vinduerne er blevet skiftet, så tænkte jeg, at jeg kunne benytte chancen, det giver mig til at få malet deres værelser.

Der er lidt arbejde i det

Det bliver nogle hårde dage, men det er ok. Det bliver rart, når der er kommet nye vinduer – og det bliver rart at få lidt farver ind på børneværelserne. Den der gråhvide farve, der er på væggene nu, er ret kedelig at se på. Den giver sådan et lidt snavset indtryk. Så lidt farve på væggene og en god og dybdegående omgang med gulvskrubben er ikke af vejen. Jeg tror faktisk, at jeg vil kunne klare at male et værelse om dagen. Så hvis det holder, hvad montøren har lovet, at det ikke vil tage mere end 3 dage at få lavet udskiftningen af vinduerne, så vil det være ideelt.

Jeg håber selvfølgelig på lidt hjælp fra min mand med at få båret sengene op fra stuen – og til at få sat reolerne op igen. Skrivebordene, som mine børn læser lektier, ved, står bare midt på gulvet. Det skal nok gå, selvom det ikke er det ideelle tidspunkt for os.