For nyligt fandt jeg ud af, at mange mennesker har sådan et budgetteringssystem, hvor de lægger kontanter i forskellige konvolutter, som de har givet forskellige navne: Elektricitetsregning, jul, fødevarer og husholdning mv. De lægger så penge i konvolutterne hver måned, så de stille og roligt kan spare op til at betale regningerne eller dække udgifterne – fx i forbindelse med julen. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt paf. Det kan jo blive ret store beløb, som de gemmer væk i konvolutterne.
Det er mange penge
Tænk bare på, hvis de lægger 1.000 kroner til side i ’jul’-konvolutten hver måned, så ender de med at have 10.000 – 12.000 kroner i kontanter liggende i bare en konvolut. Det er da mange penge. Det er da ikke særligt klogt. Alle kan blive udsat for tyveri! Samtidigt er det også en måde, hvorpå de fastlåser sig selv i nogle forbrugsmønstre, som det kan være ret svært at komme væk fra. Hvem siger, at de skal købe julegaverne i december måned? Kunne de ikke ligeså godt drage fordel af at købe julegaverne sådan i løbet af hele året? Det ville jeg da gøre. Jeg ville fx jævnligt lede efter tilbud på mærkevarer og så købe en gave, hvis jeg ser noget, som jeg ved, et familiemedlem vil blive glad for.
Tilbud hos isenkræmmeren sparer penge
Ja, jeg har da engang været inde på et site, hvor de havde en del isenkram tilbud. Jeg købte en iskugleske til min lillebror, fordi jeg ved, at han elsker is. Han køber is i kilovis – sådan i store æsker, som han så lægger i fryseren. Og ingen andre end ham selv må komme i nærheden af den. Han erklærede, at det var den bedste julegave han havde fået. Jeg havde købt den på udsalg – til halv pris – en gang i løbet af sommeren. Dermed sparede jeg både penge – og undgik det der juleræs, hvor alle styrter rundt i panik, fordi de mangler en julegave.
Så jeg forstår ikke helt det der konvolutsystem. Men åbenbart er der mange, der bruger det. Måske giver det dem tryghed. Jeg tror dog at på den lange bane, så bliver de nødt til at betale fuld pris for gaverne, de skal købe, med dette system. Og det er en skam. Der er nemlig mange penge at spare, hvis du bevidst leder efter tilbud på mærkevarer og er lidt fleksibel. Du kan nemlig finde isenkram tilbud, der omfatter ’klassikere’, der ikke går af mode. Fx Margretheskåle. Eller træfigurer fra Spring Copenhagen.
De er altid til at skaffe
Den slags produkter kan du altid købe – og du ved, at det er gode gaver, som modtageren vil værdsætte. Om det er en lille skål eller en lille nøglering fra Spring Copenhagen er lige meget. Skålen kan du give din bageglade søster. Nøgleringen kan du bruge som mandelgave.
Men altså, det kan være jeg ikke ser pointen i at lægge kontanter i konvolutter. Måske er der et eller andet trick, som jeg ikke er opmærksom på. Det må så være sådan. Jeg er ganske godt tilfreds med at kunne købe gaver til andre – eller mig selv – sådan i løbet af hele året.