Hvis du har været udsat for en hændelse, der har påført dig en skade, så har du ret til erstatning. Det ved du godt, ikke? Godt! Men ved du også, at der er ret mange forskellige forhold, der gør sig gældende, når du søger om erstatning? Der er stor forskel på at søge om erstatning som følge af en fejlbehandling i sundhedssystemet og så at søge om erstatning i forbindelse med en arbejdsskade eller en trafikulykke. Og har du været udsat for vold, så er der helt andre kriterier og procedurer, som du skal følge. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i – især, hvis du stadig lider under skaden, du har fået. Det er derfor nødvendigt, at du taler med en specialiseret erstatningsadvokat.
Der er mange
Erstatningsadvokater findes der mange af. De fleste af dem er heldigvis specialiseret inden for et særligt område, som du kan få erstatning for. Det er derfor ikke helt lige gyldigt hvilken erstatningsadvokat, du får til at hjælpe dig. Lad mig give dig et eksempel: Har du været udsat for vold, så skal du finde en strafferetsadvokat, der ved noget om voldssager. Uanset om du blev overfaldet og slået, eller om du blev voldtaget. I begge tilfælde er der tale om, at nogle har begået noget ulovligt. Det er ikke tilladt at slå andre mennesker. Og det er ikke tilladt at tvinge et menneske til seksuelt samvær uden tilsagn om, at det er ok. Basta. Der skal føres en retssag imod gerningsmanden / voldsmanden. Og det er under retssagen, at dit krav om erstatning skal fremsættes.
En specialiseret erstatningsadvokat
Har du derimod været offer i en trafikulykke, så er det ikke nødvendigvis en strafferetsadvokat, du skal have fat i. Det er derimod helt sikkert, at du skal have fat i en erstatningsadvokat, der har erfaringer med at håndtere forsikringsselskaber, tale og korrespondere med dem og som ved noget om, hvilke forhold der gør sig gældende, alt efter hvilken skade du har lidt. Har du fx fået en skade, som kaldes for piskesmæld, så kan det være en ret svær sag at håndtere. Din advokat kan derfor være din redningsplanke. Har du fået et mén efter trafikulykken – fx nedsat bevægelighed i højre arm, så skal din tilstand måles og du får tildelt en erstatning alt efter udmålingen.
Store forskelle i håndtering
Der er derfor stor forskel på, hvordan forskellige erstatningssager håndteres. I det ene tilfælde kan det være en langvarig og modbydelig strafferetssag. I det andet kan det være en langvarig og bureaukratisk sag, der involverer lang – og tung – korrespondance med forsikringsselskaberne.
Måske er det ikke helt klart for dig, hvad jeg mener. Det er det nok ikke, fordi du ikke er i sådan en situation, hvor du har brug for hjælp fra en advokat. Og det skal du prise dig lykkelig for. Men du skal dog være klar over, at erstatningssager er svære at håndtere, når du sidder med det konkrete problem: Det kan være psykiske problemer. Det kan være fysiske. Det er noget, som også skal indtænkes i en sag om erstatning.