Der er intet bedre end at få mange gaver til sin fødselsdag. For en uge siden var jeg til fødselsdagsfest hos min veninde, og hun fik rigtigt mange gaver. Fortjent. Jeg havde købt en flot lysestage til hende, som hun blev glad for. Gavepapiret, den var pakket ind i, var lavet af genbrugspapir. Det er super, at nogle butikker er begyndt at få øjnene op, for at gavepapir ikke behøver at være glinsende med forskellige, mangefarvede motiver på. Simplere designs er ofte meget pænere. ”Less is more” er det ikke det, man siger?
Godt fyldt op
Hun fik sin skraldespand fyldt med gavepapir, og der vil næppe være plads til ret meget andet papir i den, før den bliver tømt. Der kom meget i den den dag. Alle, som var med til festen, havde jo gaver med. Og vi var mange. 28 mennesker, i alt.
Hun fik bl.a. en meget flot vase. Den var også pakket fint ind i massevis af bobleplast og fint gavepapir. En stor glasvase, som må have været svær at finde og meget tung at bære hjem. Til festen havde hun lavet mange forskellige, små snacks, og hun serverede god vin til. Vi råbte hurra for hende rigtigt mange gange, og hendes mand holdt en kærlig tale for hende. Hun lever af at sælge småting, som hun selv laver. Hun sælger dem via en e-shop og sender pakker til hele verden. Derfor undrede det mig meget, at hun smed gavepapiret ud.Jeg spurgte hende om hvorfor.
Bobleplast da?
Hun forklarede mig, at hun har brugt nogle år på at bygge sin butik op, og et af de vigtigste elementer er hendes branding. Hun kan ikke bruge det gavepapir, som gaverne var pakket ind i. Hun gemmer bobleplasten. Det kan hun godt genbruge, når hun sender pakker ud. Men gavepapiret og æskerne, hun bruger, skal have det design, som hendes kunder kender. Vi fik en lang snak om det her med branding og om hvor svært det kan være. Hun forklarede mig, at hun har brugt lang tid på at finde den stil, der passer til hendes produkter. Det var vist nok en forvirrende proces for hende.
Nogle af spørgsmålene, som hun måtte stille og svare på, handlede bl.a. om: Skal produkterne pakkes ind i gavepapir, eller skal de ikke? Det er jo stort set ikke nødvendigt. Hvis de lægges i beskyttende bobleplast og en holdbar æske, der kan være i en konvolut, er det så ikke tilstrækkeligt? Hun fandt dog ud af, at kunderne værdsætter, at det produkt, de har bestilt, er pakket pænt ind.
Da hun begyndte at sende en lille, håndskreven note med som tak for kundens bestilling, begyndte flere af hendes kunder at bestille flere produkter hos hende.
Nu er hun begyndt på også at sende en lille, bitte, ekstra ting med i pakken til kunderne. Det kan fx være en lille, sjov magnet, et par karameller eller den slags. Det sætter de pris på. Hun viser, at hun er taknemlig for deres ordrer, og de bygger en relation op.