Intet er værre end at komme ind på et nusset kontor. Særligt svært er det de dage, hvor det regner, og man kan lugte, at der ikke er blevet luftet ud. Især hvis det er et forholdsvist lille kontor, hvor der kun er et lille, bitte køkken med plads til at lave en kop kaffe og smide sin frokost i mikrobølgeovnen. Man kan altid lugte en af kollegaernes bananskrald fra i går. Dårligt indeklima hedder det vist. Og det er bestemt ikke motiverende for at gå i gang med arbejdet. Især hvis man først skal lufte ud en kold november morgen. Så står man, der i de højst 10 minutter, man kan holde kulden ud, og klaprer tænder.
Her er beskidt
Sådan er situationen på kontoret, hvor jeg arbejder. Det hænder, at luften er så dårlig, at jeg, som er, den første, der møder ind, ikke kan trække vejret. Ikke fordi der ikke er ilt, men fordi jeg bliver irriteret og sur. Chefen er klar over problemet. Rengøringsfirmaets kontrakt udløb for en måned siden, og siden da er her ikke blevet gjort ordentligt rent.
Nu skal der gøres rent
I morges satte jeg mig så ved computeren i stedet for at lufte ud. Fandt en liste frem, som jeg havde googlet: ”Kontorrengøring Aarhus”. Jeg printede den ud, smækkede den på min chefs skrivebord og satte mig til at lave mit arbejde. Det kan ikke være meningen, at jeg skal være hende, der går i flinkeskole og sørger for, at her er frisk luft, når de andre kommer.
Da alle er mødt op, går jeg ind til chefen og beder om fri i morgen. Så må vi se, om der sker noget på rengøringsfronten, eller om jeg kommer ind til en ram lugt i overmorgen. Jeg håber, han har fået beskeden. jeg har sendt ham. Det er nødvendigt, at han fornyer kontrakten med firmaet nu.
Rengøring post Covid
Der er ingen tvivl om, at vi alle har lært en masse af pandemien. Blandt meget andet har vi lært vigtigheden af professionel og effektiv rengøring af arbejdpladsen som en del af sygdomsforebyggelse. Her i Risskov har vi faktisk oplevet, at antallet af sygedage er faldet, efter vi begyndte at tage kontorrengøring mere alvorligt.