I har været gift i 13 år nu. Den store er lige fyldt 12. Den lille er 7. I har et rimeligt godt liv: Der er ikke nogen helbredsproblemer at spore – og økonomien er i orden. Der er styr på lån og løbende udgifter. Ja, I er en glad almindelig familie, hvor børnene passer deres skole og aktiviteter, og I passer jobs, børn, hus – ja værner om familien. Der er dog en ting, som irriterer dig, og som du skal have talt med din partner om: Du gider ikke at have sex med ham. Han insisterer dog på, at I skal have sex en gang imellem. Han gør det da også på en sød måde. Men når I så har sex, så nyder du det ikke. Og du er faktisk i tvivl om, at han selv nyder det.
Det er ret normalt
Det lyder som en kliché, men der er faktisk mange par, der oplever lige præcist det samme som du og din partner: Én gider ikke sex, men tillader sex, fordi ’det hører jo med’.
Hør her, der er ikke nogen, der siger, at manglende sexlyst er forkert. Det er bare et tabu for os at tale om, at vi ikke har lyst til sex. Og i et samfund, hvor et godt sexliv opfattes som et tegn på et sundt liv, så kan det være skræmmende at tale om den manglende sexlyst. Der er dog en faktor, som du skal tænke på – og tage hensyn til. Det er din krop. Den kan være udmattet. Den kan have brug for en pause fra sex. Og det kan være meget svært at fortælle sin partner. Hvordan forklarer du, at dine følelser for ham – eller hende – ikke har ændret sig? Det er bare din krop, der lige siger fra – og det kan du mærke.
Sammen i terapi er effektivt
Det er en svær opgave at tackle, at tale om manglende sexlyst. Derfor kan parterapi være en løsning. Parterapi hos en uddannet sexolog kan løsne op for dette problem. Sexologen vil nemlig have større forståelse for, hvorfor manglende sexlyst hersker i jeres liv, end fx en lifecoach vil have.
Der kan være rent fysiologiske årsager til, at du lider af manglende sexlyst. Er det tilfældet, så kan der gøres noget ved det med det samme: Du skal måske have nogle hormoner, som din krop ikke producerer.
Manglende sexlyst skyldes dog oftest mentale eller psykiske problemer – og her kan du ikke bare lige få lysten tilbage ved at spise nogle piller. Her skal der målrettet, men forsigtig terapi i anvendelse.
Terapien vil oftest sigte på at finde årsagen til problemet, der udmunder i manglende sexlyst. Men ikke kun det. Den vil også sigte på at lære dig, hvad du kan gøre for at få sexlysten tilbage. Det kan være via konkrete øvelser. Det kan også være via udvidelse af din viden om din krop, og hvordan den fungerer. Kroppen forandrer sig jo igennem hele livet. Det kan være, at du er i en fase, hvor din krop har andre behov, som du skal tilfredsstille.