Vi hører ofte om voldssager, som involverer knivstikkeri. Bander slås med hinanden. De bruger knive og andre våben. Her på det seneste hører vi også om skyderier. Ofrene for knivstikkeri har naturligvis krav på offererstatning – se her. Og ja, de har måske selv haft deres egen kniv med i slåskampen. Knive er jo nemme at få fat på. Du kan faktisk købe en kraftig køkkenkniv i et hvilket som helst større supermarked. Så ligesom vold mod andre er en strafbar handling, burde det så ikke være strafbart at sælge knive uden, at køberen skal vise våbentilladelse og identificere sig? Mange husmødre vil sikkert slå korsets tegn for sig ved tanken om at skulle have en våbentilladelse, når de gamle køkkenknive skal udskiftes. Forståeligt nok. En køkkenkniv skal ikke bruges til vold. Men det sker altså.
De vigtige 72 timer
Når et offer for vold, der har involveret en køkkenkniv skal søge om erstatning, så skal det jo ske indenfor 72 timer efter at knivstikkeriet er sket. Her er der et spørgsmål, som kun en rigtig god erstatningsadvokat kan svare på: Hvad nu hvis offeret selv har brugt kniv overfor sin angriber? Hvordan håndteres sådan en sag?
Sager om vold er strafferetssager. Og hvad nu, hvis både offer og angriber har brugt knive – de er derfor begge to offer og angriber. Det må være én af de mest komplicerede erstatningssager, som erstatningsadvokater kan få. Og hvordan udmåles straffen og erstatningen til begge personer? Har det noget at gøre med, hvem der blev såret mest af knivstikkeriet? Og ja, helt generelt, kan offeret fremsætte sit krav om erstatning indenfor 72 timer efter hændelsen? Det er slet ikke sikkert. Knivstikkeri kan medføre så meget tab af blod og bevidsthed, at det kan tage mange dage, inden offeret kan fremsætte sit krav om erstatning. Og hvordan skal erstatningen måles? Ingen ved efter få dage, hvordan et menneske, der er blevet stukket ned, vil kunne fungere i fremtiden, hvis det overlever.
Erstatningsnævnet
Vil sagen i sådan et tilfælde blive behandlet af Erstatningsnævnet? Findes der særlige regler for, hvor meget et offer for knivstik kan få? Eller hvordan og hvorledes. Det er lidt kompliceret at forstå. Et offer for knivstik kan måske ikke identificere, hvem det var, som stak ham. Og måske kan voldsmanden (knivstikkeren) slet ikke findes. Den slags voldshandlinger sker jo oftest i løbet af natten. Kan gerningsmanden ikke findes – eller identificeres, ja, så skal erstatningskravet fremsættes til Erstatningsnævnet. Det er nemt nok at forså. Men altså hvad sker der, hvis offeret også selv har brugt kniv – imod en person, som ikke ved, at det er ham, der har stukket?
Advokaterne skal håndtere det
Jeg må sige, at jeg er glad for, at jeg ikke er erstatningsadvokat og skal håndtere den slags sager om offererstatning som beskikket advokat. Det må være modbydeligt at skulle argumentere for en højere erstatning, end offeret måske egentlig har krav på. Ok, der er nogle erstatningsposter, som har en fast ’takst’. Men derfra og så til at få sikret en erstatning, der er rigtig, kan der være rigtigt langt. Og lige til sidst: Har alle bandemedlemmer en god advokat? Nej, men de har knive!