I løbet af de sidste 11 måneder har jeg fulgt en stresscoach uddannelse hos Lifeconsulting. I næste måned skal jeg følge det sidste modul på uddannelsen, og derefter så bliver jeg certificeret stresscoach. Det har været lidt hårdt at følge uddannelsen, fordi jeg har måttet følge undervisning uden for arbejdstiden. Men det har også – og er stadigvæk – meget spændende. Det handler jo i bund og grund om at hjælpe mennesker til at få et godt liv.
Hvad er et godt liv?
Hvad er et godt liv? Det er der mange, der spørger mig om, når jeg forsøger at forklare dem, hvad en stresscoach laver. Det klassiske svar er: ”Hvad synes du selv er et godt liv?” Det svar er bare blevet misbrugt i den grad. Når folk hører det, kan jeg se på dem, at de har mest lyst til at vende sig om og gå videre.
Så mit svar er: ”Jeg forsøger at bibringe mennesker nogle redskaber, de kan bruge i deres hverdag, så de kan håndtere, de pres, som de føler, ødelægger dem. Sådan så, de får en god følelse med sig selv.” Når jeg så fortæller dem, at nogle af de redskaber jeg lærer, folk er åndedrætsmetoder eller sætninger, de skal tænke, inden de svarer på et vilkårligt spørgsmål, så bliver de, som ellers ville have vendt ryggen til mere lydhøre.
En positiv oplevelse
Det er en god oplevelse. Det fortæller mig, at der faktisk er mange mennesker, der går og presser sig selv og får en dårlig livskvalitet, fordi de tror, at det, de gør, er det eneste rigtige. Der findes ikke en enkelt vej frem. Hvis den fandtes, så ville vi have opdaget den for mange år siden. Og det er jo det, der gør mig kommende job som stresscoach spændende. Vi er unikke individer. Derfor er der ikke en vej, eller en metode, eller en vaccine, der virker på os alle sammen.
Heldigvis for mig blev min uddannelse ikke afbrudt som i historien her.