Vi har fået besked om, at vi gerne må være online via Zoom på fredag – efter arbejdstid. Der vil være mulighed for at høre en kendt foredragsholder tale om arbejdsglæde. Jeg ved ikke helt, om jeg gider at høre på en eller anden for mig ukendt foredragsholder. Måske går jeg glip af noget. Men så må det være sådan. Når klokken er 16:30 på fredag, så bliver der altså lukket for min lap top. Og den forbliver lukket lige indtil mandag morgen kl. 8:00.
Fri er fri
Når jeg har fri, har jeg fri. Basta. Jeg er så træt af at arbejde hjemmefra, at jeg næsten ikke kan holde tanken ud om, at jeg har nogle kollegaer, der gerne vil høre et foredrag om arbejdsglæde. Jeg fatter det ikke. Har de ikke et liv, som skal leves? Ok, jeg kan forstå det, når jeg tænker på, at nogle af mine kollegaer ikke har familie. De er alene. Og hvad skal de få tiden til at gå med. Ja, de kan da sikkert godt bruge en time eller to på at lytte til foredraget. Se lige her: https://runegreen.dk/foredrag/
Vi har brug for et smil
Når jeg tænker på dem, så får jeg faktisk ondt af dem. De har det ikke sjovt. Det må være meget ensomt at skulle arbejde hjemmefra, ikke at se nogen mennesker under lockdown og bare være. Jeg tænker mig lidt om. Måske bør jeg ikke være så hurtig til at afvise en fælles oplevelse for alle på kontoret. Der er sikkert nogle, der vil synes, at jeg er arrogant.
Så jeg sætter mig ned og skriver en mail. ”Må min familie også følge eventet på fredag, som handler om arbejdsglæde?” Der går ikke 15 minutter, så er der svar: ”Ja, naturligvis må de det. Vi håber, det bliver et event, som du vil dele både med dine kollegaer og din familie.”