I flyttede ind i huset for fire eller fem år siden. Dengang havde I store planer om at få renoveret alt i hele huset. Men den plan blev ligesom bremset lidt. Nr. 2 meldte nemlig sin ankomst, så prioriteringerne skulle ændres. Selvfølgelig nedprioriterede I ikke renoveringen af køkkenet og det store badeværelse. Men det lille badeværelse fik lov til at forblive, som det er. Men nu, hvor nr. 2 er ved at være stor nok og faktisk har nogle legekammerater, så skal der altså gøres noget ved det lille badeværelse.
Gammel stil
Den der 70’er-stil er I ikke så glade for. De brunlige fliser og kakler, på gulvet og væggene, er ikke smukke. Især ikke fordi nogle af kaklerne har sådan et beige mønster i sig. Det lille badeværelse skal renoveres. Og alle elementerne skal skiftes ud. Rummet skal have et moderne og let udtryk, så også jeres gæster kan få lov til at komme på toilettet uden at skulle lukke øjnene. Det lille siddebadekar skal væk, og der skal laves et brusebad i stedet for. Hvem går i karbad, nu om dage? Vi skal jo spare på vandet. Så der skal nye armaturer, ny toiletkumme og ny håndvask i badeværelset.
Brusevægge eller afskærmninger?
Det der med bruseren er bare lidt problematisk. I kan ikke rigtigt finde en bruseniche, der ligesom passer til jeres idé. Hvad med bare at sætte en brusevæg op ude på det lille badeværelse? Der findes mange typer af bruseafskærmning – i tykt glas, som bare afskærmer for vandsprøjt, men som ikke fylder rummet unødvendigt meget. Det giver et lettere indtryk – og der vil heller ikke være problemer med at få lys nok, når der tages brusebad. Det er jo ikke en flisebelagt mur, I sætter op.
Brusevægge fås i mange forskellige størrelser, og I vil helt sikkert kunne finde én, der passer til rummet. Overvej idéen.